Arrangementer
Kurser og workshops
Rytmisk Musik Silkeborg arrangerer kurser og workshops for musikere.
Indholdet af disse kurser og workshops bestemmes af medlemmerne. Hvis du - som medlem - har interesse i at få mere at vide om nogle specielle emner inden for musik, kan Rytmisk Musik Silkeborg arrangere en workshop om netop dette emne.
Dette kunne for eksempel være stemning af trommer, guitar effekter og meget andet.
Det eneste det kræver, er at du har ideen - så står Rytmisk Musik Silkeborg for resten...
Giv besked til et bestyrelsesmedlem eller musikkonsulenten.
Bandudveksling
Som medlem af Rytmisk Musik Silkeborg har man - som band - mulighed for at komme ud at spille i Silkeborg, men også i andre byer.
Rytmisk Musik Silkeborg samarbejder med andre lignende foreninger overalt i landet, for at få medlemsbands ud at spille. Normalt foregår det på den måde, at et band fra Rytmisk Musik Silkeborg spiller et job i Silkeborg sammen med et band fra en anden by. Herefter vil de 2 bands så skulle spille sammen i det andet bands hjemby. Denne ordning giver mulighed for, at bands i Rytmisk Musik Silkeborg opnår en stor erfaring i at spille live - både overfor ens "hjemmepublikum" men også overfor et publikum, der mest sandsynligt aldrig har hørt ens musik.
Alle koncerter i Rytmisk Musik Silkeborg arrangeres af koncertudvalget.
Fester
Som medlem af Rytmisk Musik Silkeborg er man altid velkommen til at deltage i de fester, som Festudvalget arrangerer regelmæssigt.
Festerne har meget blandet indhold. Festerne foregår normalt i Lydpotten, hvor der typisk er etableret bar og måske bliver serveret natmad.
Alle medlemmer er velkomne, og normalt har alle medlemmer lov til at slæbe en ven/veninde med. Den eneste begrænsning i festerne ligger i alkoholforbuddet for personer under 18 år. Medlemmer under 18 år må således ikke drikke alkohol, medmindre Rytmisk Musik Silkeborg har en aftale med medlemmets forældre.
Kodeordene for festerne er (lidt 60'er agtigt): hygge, samvær og musik.
Danmarks bedste øvelokaler |
20.04.2010 |
