Rytmisk Musik Silkeborg    

Bliv medlem

 

Som medlem af Rytmisk Musik Silkeborg opnår du - udover adgang til øvetider i Lydpotten - en masse fordele og muligheder.

 

Som medlem af foreningen, er det dig der bestemmer! Rytmisk Musik Silkeborgs øverste myndighed er generalforsamlingen, der består af medlemmerne af foreningen. Det er derfor i sidste ende medlemmerne, der bestemmer i foreningen.

 

Medlemmerne vælger en bestyrelse, der skal bestå af medlemmer. Bestyrelsen står for den overordnede styring af Rytmisk Musik Silkeborg.

I Rytmisk Musik Silkeborg findes udvalg, der har udstrakt selvbestemmelse over netop deres områder. Fælles for disse udvalg er, at de består af "menige" medlemmer af foreningen. Dog skal der i hvert udvalg være mindst et bestyrelsesmedlem.

 

Alle medlemmer opfordres til at deltage i foreningsarbejdet. Hvis du har interesse i at lave nogle fester, arrangere koncerter, administrere studiet, vedligeholde og indkøbe nyt udstyr, male og hamre, er du altid velkommen til deltage i udvalgenes arbejde.

 

Herudover kan du...

øve døgnet rundt
indspille gratis i studiet
deltage i kurser og workshops - og de bedste fester
deltage med dit band til koncerter og bandudveksling

Indmeldelse

 

Selve indmeldelsen i Rytmisk Musik Silkeborg koster ikke noget. Ved udlevering af en nøgle til Lydpotten skal du betale 100 kr. i depositum. Herudover skal første kontingentbetaling ved indmeldelse.

 

Indmeldelse sker ved personlig henvendelse til Rytmisk Musik Silkeborgs kontor i åbningstiden. Man er også meget velkommen til at henvende sig, hvis man ønsker yderligere oplysninger om foreningen eller en lille rundtur. Har man ikke mulighed for at møde op i kontorets åbningstider, kan man ringe og træffe aftale om indmeldelse på et andet tidspunkt.

 

Medlemskab

 

Man kan være medlem af Rytmisk Musik Silkeborg på 3 måder:

 

A

 

Kontingentet for A-medlemmer er 150 kr. pr. måned. Kontingentet skal betales forud den første hverdag i hver måned. Som A-medlem har man, såfremt man er et band (minimum 3 A-medlemmer) ret til at få 2 faste øvetider pr. uge i Lydpotten, hvis der er ledige øvelokaler. Udover dette kan man øve så meget man vil, såfremt der er ledige lokaler. Som A-medlem har man endvidere adgang til foreningens studie.

 

B

 

Kontingentet for B-medlemmer er 150 kr. pr. ½ år. Kontingentet skal betales forud den første hverdag i januar og juli måned. Som B-medlem har man ikke ret til at få faste øvetider i Lydpotten. Hvis man ønsker at øve, skal man træffe aftale med den daglige ledelse. Man har som B-medlem adgang til at øve 12 gange på et år, dog maksimum 2 gange på én måned.

 

D

 

Som D-medlem betaler man ikke kontingent - men har de samme rettigheder som A-medlemmer. For at man kan blive D-medlem skal man være under 18 år og aktivt medlem af Den Kreative Skole, Markedsgade 1 i Silkeborg. Man skal således modtage instrumentundervisning eller spille på et sammenspilshold.

 

Råd og vejledning

 

Rytmisk Musik Silkeborg er - i kraft af medlemmernes erfaring og viden - i stand til at give råd og vejledning om næsten alle spørgsmål inden for musik. Det kunne være, at man havde problemer med et bandregnskab, rettighederne til sange, kabler der ikke virker, arrangement af sange - eller måske står og mangler en bassist osv.

 

I det omfang man ikke selv kan finde svar på sine spørgsmål, er man altid velkommen til at henvende sig på Rytmisk Musik Silkeborgs kontor. Vi har kontakt til adskillige institutioner og organisationer indenfor kulturlivet. Hvis personalet ikke kan svare, kan man sikkert blandt andre medlemmer finde en, der måske har stået med samme problem.

 

I Rytmisk Musik Silkeborg vil man opleve en vilje til at hjælpe, som man ikke finde i ret mange andre foreninger. Medlemmerne ser en ære i, at kunne hjælpe andre kolleger - måske fordi man har stået i samme situation og ved hvor frustrerende, det kan være.

 

   

Danmarks bedste øvelokaler

 

20.04.2010